Københavnerteamet
'

´´
|
Om Københavnerteamet
Københavnerteamets arbejdsområder:
Gadeplansarbejde – bydækkende, men også i særlige områder i byen, hvor der periodevis kan være brug for særlig indsats.
Akut beredskab – under forskellige former for uroligheder i hele byen, kan man altid finde Københavnerteamets gadeplansmedarbejdere på gaden.
Ved særlige begivenheder - koncerter på Rådhuspladsen, i Tivoli og andre steder som tiltrækker vores målgruppe, er vi også til stede.
Fodboldturneringer – Københavnerteamet afholder hvert år fodboldturnering i Nørrebrohallen i efterårsferien i uge 42, for børn og unge i alderen 9 – 17. Derudover afholder vi små turneringer i forskellige lokalområder, eksempelvis Blågårdsplads, Tingbjerg eller andre steder, hvor de unge viser interesse i at deltage i en fodboldturnering.
Enkel sager – Københavnerteamets medarbejdere fungerer også som kontaktperson for unge i hele Københavns Kommune, i begrænset omfang.
Målgruppen
Kriminelle eller stærkt kriminalitetstruede piger og drenge fra 13 – 18 år. Københavnerteamet er kendetegnet ved at tage sig af de unge, som de fleste voksne har opgivet. Unge, hvis liv har været præget af mange skoleskift, og som i flere tilfælde står uden egentligt skole – eller uddannelsestilbud. Desuden er det unge, hvis syn på livet er præget af tristhed og ligegyldighed. De har ofte ringe respekt for autoriteter, og voldsom adfærd er mere reglen end undtagelsen. Dette resulterer ikke sjældent i konflikter med loven, bl.a. i form af vold og røverier.
Desuden vil vi nødvendigvis opnå stor kontakt med de unges omgangskreds og øvrige netværk, hvilket rent faktisk, efter vores mening, er en forudsætning for at lykkes i arbejdet med de mest marginaliserede unge.
Vores arbejde foregår dels på individuelt plan med enkeltsager, dels i grupper af unge. Dette afhænger af, hvilken opgave, vi får udstukket.
Metode:
Københavnerteamets arbejde er kendetegnet ved metodefrihed, dvs vi arbejder ikke efter en specifik pædagogisk retning. Som udgangspunktet er relationsdannelsen, en af de vigtigste elementer i vores pædagogiske arbejde. At skabe relationer via en aktivitet, det gode gamle fælles 3. er stadig en farbar vej, i dette arbejde. Vi kombinerer det med forskellige ”metoder”, eksempelvis Signs Of Safety, bolche og konsekvenspædaogik. Det vigtigste er at vi tager udgangspunkt i den enkelte unge eller gruppe af unge, og arbejder fra en fælles aftalt strategi, personalet imellem.
En del af metoden hænger sammen med det kæmpe netværk vi i årenes løb har fået opbygget til gadeplansfolk, institutioner, klubber, SSP og andre samarbejdspartnere i hele Københavns Kommune, endda også til institutioner og medarbejdere udenfor kommunen.
Fakta om Københavnerteamet:
Teamet blev oprettet i efteråret 2002. I dag er Københavnerteamet en del af det RÅDGIVENDE OG FORBYGGENDE CENTER. De øvrige institutioner i centeret er, Spydspidsen, Pigegruppen, De Fire Årstider, Sjakket samt Den Sociale Døgnvagt. Centerets leder er Laila Walther. Centeret er et af syv centre som er organisatorisk placeret i Drift og Udviklingskontoret (DU) under
Socialforvaltningen i Københavns Kommune. www3.kk.dk/
Københavner Teamet består af syv fastansatte medarbejdere:
Leder Sami El Shimy
Souschef Heidi Rokbøl Zwisler
Gadeplanskoordinator, Bekir Tokmak
Kontoransvarlig Susanne Jensen
Gadeplansmedarbejder Meike Ørndrup
Gadeplansmedarbejder Bari Sabrievski
Gadeplansmedarbejder Mesut Ay
Kendetegnende for medarbejderstaben er, at alle har vidt forskellig baggrund, uddannelse og forudsætninger for arbejdet med de unge. Dog er der en tydelig rød tråd i vores arbejde, og fælles for alle medarbejdere er vores anerkendende og rummelige menneskesyn, samt et hjerte, der banker for unge rødder.
Hvad kræves af medarbejderne i Københavnerteamet?
Som det fremgår af ovenstående, vil det ofte være en stor udfordring at gøre en forskel i så udsatte unges liv. Vi tager udfordringen op, og vi synes vi lykkes i langt de fleste tilfælde.
Vi skal kunne se muligheder, hvor andre ser begrænsninger; være i stand til at manurere rundt når hele byen koger, holde hovedet koldt mens man er i stand at sætte sig i respekt hos de unge.
Når vi arbejder med de unge, kan det indimellem ske, at vi ender i en heftig diskussion, hvor man som medarbejder uddeler ”skideballer”, for derefter at forsætte det pædagogiske arbejde med de unge. Derfor forlanger vi også at vores medarbejdere skal kunne ”tåle” at få sandheden at vide. Det gør man i supervision med udefrakommende supervisor, med en ”lorten på bordet” runde. Det gør at vi i Københavnerteamet ikke har snak i krogene, det er let at tale med sine kollegaer om pædagogiske metoder og strategier, men også personlige uoverensstemmelser bliver taget i opløbet.
Man skal være i stand til at skabe relation til de unge, man skal være fordomsfri, kunne tænke utraditionelt samtidig med at man fokuserer på den unges ressourcer. Man skal kunne brobygge til andre systemer, være i stand til at inddrage den unges familie, i det omfang det kan lade sig gøre.
Som medarbejder skal man altså være klar på at deltage i aktivt supervision, kursusforløb, ex. Gadeplansuddanelsen, samt andre kompetencegivende uddannelsesforløb, som bliver aftalt ifbm udarbejdelsen af udviklingsplaner for den enkelte medarbejder
Det er altafgørende at man fremstår som en god rollemodel for de unge, både når man er på arbejde men også når man har fri. Vi har som udgangspunkt medarbejdere ansat som kender byen og de unge, derfor er det vigtigt når man som medarbejder færdes rundt i byen i sin fritid, stadig fremstår som en positiv rollemodel.
|

|